Til jeres konfirmationsfest vil jeres forældre og familie blive RIGTIGT glade, hvis I holder en lille tale. For nogle er det nemt, for andre er det svært og for andre igen er det måske nærmest umuligt. Men HUSK: Der er ingen regler for, HVORDAN sådan en tale skal lyde, eller hvor lang den skal være. I behøver ikke være store, sjove, underholdende talere, der kan holde lange, flotte taler, men hvis I bare kan rejse jer og sige ”Tak mor og far” så er det også en tale. Og folk vil blive så glade og taknemmelige.
Hvordan gør jeg?
Skriv enten hele talen ned eller nogle stikord. I kan prøve at lære udenad hvad I skal sige, men selv om I kan huske det nærmest udenad, så kan I jo godt have papiret i hånden. Så ved I, at selv om I går i stå og glemmer alt, så kan I bare kigge på papiret. Det giver en rar tryghed.
Hvad skal jeg sige?
I kan måske huske, at Jesus sagde til disciplene: ”Når I skal bede, så bare tal med Gud om, hvad I tænker på. Gå ind på jeres værelse, lun døren, fold jeres hænder og sig tak eller be’ om hjælp. Men hvis I er i tvivl om, hvordan I skal bede, så kan I altid be’ den her bøn: Vor far, du som er i himlene…. Og så videre”. Sådan gav Jesus disciplene og os Fadervor, som en bøn man altid kan be’, hvis man ikke kan finde på andet. På samme måde vil jeg her give jer en minimumtale, som I kan tilpasse, hvis I ikke kan finde på andet.
Stikord/Tjekliste
- Tak far og mor for festen i dag. Det har været dejligt.
- Tak også for alle de dage og år der har været forud for dagen i dag.I kan eventuelt sige lidt om, hvorfor I holder af jeres far og mor. Eller fortælle et par historier fra jeres barndom. Eller et par pinlige eller søde historier om jeres forældre. Nogle af jer har spurgt, hvad man skal gøre, hvis der også er dårlige ting i fortiden, fx skilsmisser eller forældre der er meget væk hjemmefra. På den ene side skal man nok gemme de store bebrejdelser og opgør til en anden dag. Det er så ufestligt at høre på, og det er ikke noget man behøver at blande andre ind i. Tag i stedet en snak med jeres forældre en anden dag, hvis det er nødvendigt. På den anden side: Hvis alle ved, at jeres forældre er blevet skilt, og at det har været vildt hårdt, eller hvis alle ved, at far er væk på arbejde 16 timer i døgnet, så kan det være OK at nævne det i talen. Men se, om I ikke kan ende med at sige noget positivt, som fx ”Far, du ved, at jeg tit er ked af, at du er så meget væk hjemmefra, men jeg ved til gengæld, at du er der for mig, hvis det virkelig gælder.”
- Tak til jeres søskende for at de er der.Det kan sagtens tænkes at der også er skænderier og andet skidt mellem jer og jeres søskende, men på en dag som denne skal man sammen fejre de gode ting, man har sammen. Og også her kan der jo sagtens være sjove eller småpinlige historier at fortælle
- Tak fordi I kom og tak for gaverne
- Og nu håber jeg at vi (fortsat) må få en god dag sammen. TAK! (og evt. skål)
Og husk så lige at sige, at det har været VILDT spændende at gå til præst. Det har I lært SÅ meget af ;-)
Men først og fremmest: I skal have en god dag, en hyggeligt dag og forhåbentlig også en nogenlunde afslappende dag. Hvis I slet ikke synes, I kan holde tale, så lade være. Så fortæl jeres far og mor, at I gerne ville, men at I ikke tør. Så vil de helt sikkert have forståelse for det.
Og I må sikkert gerne også sende jeres tale til jeres præst, som kan læse den igennem og sende et ”OK” til jer, eller kommentere hvis den er alt for lang, alt for sjofel eller alt for…. et eller andet.
Hvornår skal jeg holde talen?
Der er ingen faste regler for, hvornår man holder sin tale, men som regel er det værten (og det er jo faktisk jer) der slutter talerækken. På den måde kan I også sige tak for talerne, og for gaverne, og I kan afrunde ”det officielle program” på den måde. Hvis man ikke har mod på talen kan man jo eventuelt være den, der siger velkommen. Så er det hurtigt overstået, og så kan man med ganske få ord sige tak til gæsterne for at de kom og tak for gaverne.
Takt og tone
Der er nogle af jer, der har spurgt, om jeg ikke ville skrive lidt til jer om, hvordan man skal opføre sig på dagen. Det er svært, fordi det er SÅ forskelligt fra familie til familie. Kun én ting: Når der er andre, der holder tale eller siger noget til jer eller om jer, så plejer man at slutte med et hurra eller et ”længe leve”, og så skåler man. Når der råbes hurra, skåles o.l., så bliver I siddende. Og når der så skåles, så skåler I med folk (løfter jeres glas og ”kigger” på folk/hilser på folk), mens I bliver siddende.
Hvis nogen har holdt en tale til jer eller lavet et andet indslag, så gå hen til dem, når der er ro på igen og sig tak til dem. Nogle gange sender man et kort til dem, der har været med til festen eller givet jer gaver efter konfirmationen, men det er vist meget forskelligt fra familie til familie.
HUSK NU: Slap af og nyd det! Det er jeres dag, Og det er en stor dag J
[Denne tekst er skrevet af Morten Skovsted, som er præst i Hjortshøj ved Århus]
